Forretningsbetingelser & privatlivspolitik

Bestilling

Alle bestillinger foretages via festskriveriets bestillingsformular på festskriveriet.dk, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt forud. Efter bestilling sender jeg første vers (sang) eller første afsnit (tale) sammen med en faktura og du kan derefter tage stilling til, om det er den stil, du ønsker. Bestillingen er bindende, når betaling af fakturaen er sket. Vær opmærksom på, om mine mails lander i spamfilteret, det kan forsinke processen – tilføj eventuelt min mail til dine kontakter.

Betaling

Betaling sker efter faktura er udstedt, hurtigst muligt og inden 10 dage. Betalingen kan enten ske via bankoverførsel til den konto, som står på fakturaen eller via mobile pay til 40 37 46 40.

Levering

Jeg bestræber mig på at levere første vers/smagsprøve indenfor en uge og det færdige produkt inden for 3 uger. I spidsbelastningsperioder kan der gå længere tid, men jeg skal nok respektere din deadline. Ved deadline 14 dage eller mindre fra bestillingen, tillægger jeg kr. 250,- som ekspres-ordre. Produktet leveres på din angivne e-mail som wordfil og det er dig selv, der skal sørge for, at adressen er angivet korrekt.  

Stikord

Det er vigtigt, dine stikord er beskrivende for det indhold, du ønsker i sangen eller talen. Vær dog opmærksom på, at begge former for festlige indlæg kræver præcis tilskæring for at blive underholdende, og at både du og jeg derfor er nødt til at vælge ud. Din opgave er, at give mig tilstrækkeligt at arbejde med – min opgave er, at få det formidlet, så det bliver underholdende og skarpt. Det er en god idé at inddele i “need to have” og “nice to have” for at hjælpe min udvælgelse – for jeg er næsten altid nødt til at vælge ud! Du kan ikke regne med, at alt kommer med, selvom jeg nok skal få så meget med som muligt.

Håndværk

Sang: Jeg bestræber mig på, at sangene står i et nutidigt sprog med hele ord og uden omvendt ordstilling. Sangmediet har dog visse begrænsninger i forhold til rim, sangbarhed og versefødder og da jeg ikke vil gå på kompromis her, kan “have” blive til “ha'”, “give” blive til “gi'” osv. Jeg kan også blive tvunget ud i en omvendt ordstilling – det, håber jeg, er ok.

Tale: Jeg skriver talerne i talesprog, så de er nemme at holde, og sørger for at bevare en rød tråd igennem dem, så de flyder logisk og leverer pointerne klart og overskueligt. En god tale skal tage mellem 6 og 8 minutter at holde, så den må ikke fylde mere end max 2 A4-sider, gerne kun halvanden. Bare så du ikke undrer dig over, at den ikke kommer i flere bind. Talen leveres med et lille ark med gode råd til at holde taler.

Privatlivspolitik

Alle de informationer, jeg modtager, ved bestilling, herunder navn, email og telefonnummer samt stikord m.m. opbevares på min computer og slettes efter endt brug. Oplysninger til brug for mit regnskab, herunder navn og kundenr. opbevares i et online regnskabsprogram i 5 år og slettes derefter. Udover SKAT er der ingen 3. part, der har adgang til nogen af de informationer, jeg modtager fra dig.